tirsdag, juni 30, 2009

Mors egen lille transformer/autobot (vi så filmen i Alb. bio i går aftes).
En af grundene til at Johannes er bomstærk - når man keder sig, kan man da lige lave nogle armstrækkere med rulleskøjter på. "Mor, jeg blev helt våd i håret, som tårer!"

mandag, juni 29, 2009

Carl Emil får en rugbrød med makrel og en med tortellini!

søndag, juni 28, 2009

Imens mors maveskind blev rødt i solen, ordnede Johannes al ukrydtet mellem fliserne. Dejligt med en dreng, der kan lide at arbejde.

fredag, juni 26, 2009

Så har Johannes og Carl Emil sommerferie!

søndag, juni 21, 2009

I dag fejrede vi Carl Emil's fødselsdag med familien. Det foregik i Hedeland, der er en tidligere grusgrav, som nu er lagt ud til rekreativt område. Planen var at alle gæsterne skulle køre med damptog til amfieteatret, hvor der ville være dækket op til skovtur. Togafgangen blev desværre aflyst, så vi gik istedet de små 5 km derud. Vejret var skønt og vi nød naturen (især de mange vilde blomster, hvoraf nogle står og pynter på spisebordet nu). Efter picnic og en tur op på skibakken, kom gæsterne med damptoget hjem - så lidt togtur blev der dog.


torsdag, juni 18, 2009




Tillykke til Carl Emil, der fylder 6 år i dag. Kæphøj som altid.

tirsdag, juni 16, 2009

For-premiere på første skoledag. Klassen mødes en enkelt time, så noget af spændingen til d. 14. august kan udløses. Først er alle samlet i klassen, hvor Dan og Susan sagde lidt generelt om skolestart. Så gik forældrene over i kantinen, hvor inspektøren talte - længe - mens børnene prøvede at være alene med lærerne i klassen. Tilsidst hentede forældrene børnene, som gik lettede hjemad.


Så er tiderne kommet: 29 min. om 5 km (hvilket er 9 min. hurtigere end sidste år).

mandag, juni 15, 2009

Både mor og far havde eksamen, så begge drenge blev afleveret straks institutionerne åbnede og hentet sent. Heldigvis kunne Johannes komme hjem med sin ven Casper A, så hans dag blev ikke helt så lang.
Far og Carl Emil nåede lige forbi Egelundens lukkefest (med lagkage og dutkager). Nu skal den rives ned og der skal bygges nyt til om 1½ år. Mor løb med Alt for Damerne og var først hjemme ved ni-tiden.

søndag, juni 14, 2009

Nogle af Carl Emils ønsker:
  • Kasper Winding læser Emil fra lønneberg
  • Gormiti-æg
  • Den store Lego-brandstation
  • Bakugang

lørdag, juni 13, 2009

Børnehuset Egelunden skal rives ned og der skal bygges nyt, så nu bliver børnenes børnehave til lokalhistorie. Se her.

fredag, juni 12, 2009

Det har regnet uafbrudt og kraftigt i snart to døgn, så Johannes og mor har været ude og hoppe i vandpytter. Selvom man har regntøj og gummistøvler på, bliver man meget våd. Men det er sjovt.

torsdag, juni 11, 2009

For første gange siden april, har vi måttet tænde for varmen, så råkoldt er det.

Det dårlige vejr fortsætter (med DMI-varsel om storm og kraftig regn op til 40 mm), men alle Albertslunds pædagoger og 2800 børn - det er mindst 5600 gummistøvler! - holder fanen højt til børnefestugen i Kongsholmparken.
Her er stien op til Kongsholmbjerget omdannet til mudder-glidebane.
Eksamen i Vejledning & Individ. Det blev sørme en 12-er!

tirsdag, juni 09, 2009

Børnefestugen er startet i Kongsholmparken. De små cyklede derned før frokost og de store kom efter skole. Carl Emil spiste hele madpakken i et hug, så han var sulten, da vi hentede ham (selvom han havde spist suppe og fladbrød om eftermiddagen).
Planen var at der skulle være fællesgrill om aftenen og at 3. klasserne skulle sove dernede, men omkring kl. 16 kom regnen. Så grillaftenen blev aflyst (så kede af det, var forældrene nu ikke!) og 3. klasserne skulle istedet sove i Hvidager (nede i kælderen med kun ét lys tændt!). Carl Emil syntes at det var snyd, for de fik "pitza".

mandag, juni 08, 2009

Carl Emil har fuld koncentration på Lyt & læs. Vi har ham mistænkt for at han forsøger at lære sig selv at læse inden han skal starte i skole.

mandag, juni 01, 2009

Endnu en aktivitet på skinner; med Hedelands veteranbane. Vi tog toget ud og gik tilbage (ikke lige Carl Emils første valg). Vejret er fantastisk: Skyfrit og mindst 25 grader varmt.